Det Grafiske Værksted i Silkeborg har til huse i Papirfabrikkens gamle bygninger lige i byens centrum. Som nærmeste naboer har vi bl.a. Jysk Musik- og Teaterhus, Midtjyllands Avis, den internationale højskole Performers House samt udstillingsstedet Kulturspinderiet, som indeholder de kommunale værksteder for udøvende kunstnere.

Et visuelt og skabende miljø i en smuk indramning udgjort af de historiske bygninger.

 

Det Grafiske Værksted i Silkeborg bestræber sig på at være udadvendt og progressivt.

For det første for at gøre opmærksom på, og fremme kendskabet til, grafik.

For det andet for at gøre opmærksom på værkstedet og de individuelle brugere heraf.
Det ligger Det Grafiske Værksted meget på sinde at bevare det traditionelle grafiske håndværk, som på grund af nye teknikker er ved at gå i glemmebogen

– dog uden at være et museum!
Det Grafiske Værksted bestræber sig på at holde en høj standard, både teknisk, håndværksmæssigt og kunstnerisk. Nye brugere er naturligvis velkomne. Også amatører. Blot der er en vilje til at arbejde seriøst.
Værkstedet er, så vidt det er muligt, åbent for publikum.

 

Værkstedet råder over

  • 2 radérpresser på hhv. 70 x 140 cm og 65 x 70 cm

  • En stentrykspresse med tilhørende sten i forskellige størrelser

  • Varmeplade 50 x 60 cm

  • Ætseskab med nødvendig udsugning

  • Akvatintekasse

  • Værktøj til fremstilling af grafik

  • Materialer (som f.eks. sværte, trykpapir, zinkplader, etc.)

 

Der kan således arbejdes med

  • Koldnål

  • Ætsning

  • Akvatinte

  • Blødgrund

  • Farvegrafik

  • Stentryk

  • Træsnit

  • Linoleumssnit